Imponerende bondegård

Askehavegård troner i det bølgende landskab vest for den nuværende Helsingørmotorvej, og den statelige, røde gård har fra start imponeret både høj og lav. Det er ikke nogen simpel bondegård med stråtag. Det bebyggede areal udgør hele 1.714 m2 samt kælder på i alt 225 m2.

Det er et enestående bygningsværk med højt til loftet og egen riddersal med stort ildsted fra gulv til loft og en bjælkekonstruktion, man ellers ikke dengang brugte i Danmark. Inspirationen er ifølge eksperter hentet i udlandet, sandsynligvis i England eller Skotland. Riddersalen har mange finurligheder som man selv kan betragte hvis man besøger det store årlige juletræssalg, der altid starter 1. Advent lørdag. Oplev selv at gå gennem de store jernporte og direkte ind i en smuk pyntet indergård. Det er magisk !!

Categories:

Comments are closed